Ingen er synderligt begejstrede for SKAT – det er stressende, kompliceret og uigennemskueligt at skulle regne ud, hvor meget du skal betale i skat. Og når først årsopgørelsen lander i din indboks, kan det være lige så svært at aflæse denne.
Denne korte guide hjælper dig med at forstå oplysningerne på din årsopgørelse, så det bliver meget nemmere at forberede din forskudsopgørelse til næste år. Og hvem ved? Måske er der endda mange penge at hente hjem ved at have styr på både din årsopgørelse og din forskudsopgørelse.
Hvad er en årsopgørelse?
Først og fremmeste skal vi lige have på plads, hvad der menes med begrebet ”årsopgørelse”. En årsopgørelse er en oversigt, der fortæller dig, hvor meget indkomst, fradrag, donationer og skat du har indberettet i løbet af en indberetningsperiode. Denne indberetningsperiode er selvfølgelig det år, du lige har afsluttet. Det vil sige, at for eksempel årsopgørelse 2021 dækker over alt det, der er indberettet om din indkomst i 2021.
En årsopgørelse er en af de bedste måder at få indsigt i din økonomiske situation på. Den indeholder typisk en oversigt over dine udgifter og indtægter og giver dig et øjebliksbillede af, hvor du står økonomisk.
SKAT udregner det for dig
Din årsopgørelse for året bliver tilgængelig i starten af det næste år. På det tidspunkt har SKAT modtaget tilstrækkeligt med oplysninger fra dig, dine arbejdsgivere og pengeinstitutter, og ud fra dét vil SKAT udregne, hvor meget du har indbetalt, og hvad du mangler. Det vil altså sige, at du kan se, hvor meget du enten skylder eller skal modtage tilbage igen fra SKAT.
Det er SKAT selv, der laver denne udregning, men den baserer sig på de oplysninger, der bliver indhentet fra eksempelvis din arbejdsgiver. Det kan også være fra banken, der oplyser, hvor meget der er tikket ind og ud af din bankkonto. Du kan på den måde ikke snyde SKAT og dermed slippe for at betale skat – myndighederne skal nok altid selv kunne finde ud af, hvor meget du reelt har tjent og skylder.
Find selv din årsopgørelse
Når din årsopgørelse bliver tilgængelig, får du typisk besked om det på den ene eller anden måde. Hvis ikke der dukker en mail op i din e-Boks, kan du være sikker på, at de danske medier nok skal skrive en artikel eller to om, at tiden er kommet. Der er ofte lang kø til at få tjekket sin årsopgørelse, og du skal derfor væbne dig med tålmodighed, hvis du vil tjekke den med det samme.
Det giver god mening, at så mange vil tjekke årsopgørelsen lige med det samme. Du kan nemlig på din årsopgørelse se, om du enten skylder SKAT penge, eller om du har indbetalt for meget, og dermed selv skal have penge tilbage. For nogle danskere føles det som en mindre juleaften, fordi spændingen er så høj.
Du kan finde din årsopgørelse ved at logge ind på borger.dk eller skat.dk, hvor du i de fleste tilfælde skal bruge en identifikationsmetode som MitID.
Tjek om du skal have penge tilbage
Det er nemt at se, at du skal have penge tilbage, hvis du har betalt for meget skat med din årsopgørelse. Med SKATs årsopgørelse kan du se, hvor meget skat du har betalt i løbet af det seneste år, og hvad det præcist er blevet brugt til. Brug din årsopgørelse til at se, om du også kan få penge tilbage fra SKAT.
Hvis du for eksempel har tastet et for højt beløb ind ved ”Indkomst”, risikerer du at betale for mange penge i skat hver måned. Det kan også være, at du har glemt et fradrag eller to, hvilket også vil sige, at du snyder dig selv for nogle penge, du reelt set ikke har behøvet at skulle betale. I nogle tilfælde er der tale om få hundrede kroner, i andre tilfælde kan der være nok penge i overskud til en forlænget ferie i sommeren.
Undgå at skylde SKAT penge
Du kan også risikere, at tallene står med blodrød farve, og at du rent faktisk skylder SKAT penge for året, der er gået. Det kan for eksempel skyldes, at du har tastet et for lavt indkomst-beløb ind, eller at du har skrevet dig op til nogle fradrag, du ikke havde ret til.
Det handler altså i høj grad om at kende til sin egen situation og være ærlig om den. Hvis du nogenlunde ved, hvad du tjener hver måned, og du ikke regner med at indkomsten kommer til at ændre sig, bliver det nemt at sikre en korrekt årsopgørelse. Hvis du derimod har skiftende jobs og indkomster, kan det være sværere på forhånd at kende det eksakte tal. Du må derfor bare prøve at ramme tallet så godt som muligt i din årsopgørelse.
Hold øje med din forskudsopgørelse
Du gør dig selv en stor tjeneste, hvis du løbende holder øje med din forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen er dit bud på, hvordan din årlige økonomi kommer til at se ud; her taster du ind, hvad du regner med at komme til tjene, og hvad du regner med, du kan få fradrag for. Ud fra det beregner SKAT, hvor høj en procent SKAT du bør betale hver måned.
For danskere, der har haft det samme job og den samme økonomi år efter år, er der ikke noget betydningsfuldt at gøre ved forskudsopgørelsen. Hvis du derimod har en svingende økonomi, bør du løbende justere dine forventninger i forskudsopgørelsen, så du sikrer dig, at du ikke bliver overrasket, når årsopgørelsen lander i dit skød.
Vær realistisk og gem penge
Mange danskere vælger at være på den sikre side lige fra starten. De sætter deres indkomst en anelse højere, end hvad de reelt set tror, den bliver. Resultatet er nemlig, at de i sidste ende kan være sikre på, at de får penge tilbage fra SKAT; det er altså en måde at opnå et positivt resultat, som så kan bruges som en form for ”ekstra opsparing”.
Hvis du følger denne tankegang, betyder det selvfølgelig, at du betaler mere hver måned, end du burde. Omvendt kan du se frem til at få udbetalt en lille bonus, når du kan tjekke din årsopgørelse. Du vil også have ro i maven ved tanken om, at du ikke skylder nogen noget, og at du ikke kommer til at betale renter eller bøder.
Undgå renter i din årsopgørelse
Det kan nemlig være en dyr affære at have rod i årsopgørelsen. Hvis du har ramt helt skævt og skylder mange tusinde kroner til SKAT, skal du enten betale dem med det samme eller afdrage på beløbet. Hvis du venter med at betale, kan SKAT pålægge en afgift og renter, og du mister på den måde endnu flere penge end først antaget.
Det kan ses som en form for lån i banken; når du hver måned ikke betaler den skat, du burde, ”låner” du dermed pengene. Når de så skal betales tilbage, vil SKAT lægge et ekstra beløb oveni som tak for besværet. Alt om efter om du betaler skatten med det samme eller venter, påvirker hvor højt det ekstra beløb bliver.
Sådan betaler du skat tilbage fra årsopgørelsen
Hvis du er så uheldig at skylde penge i din årsopgørelse, kan du komme af med beløbet på flere forskellige måder. Den første er klart den mest simple: Betal med det samme. SKAT giver dig mulighed for at overføre beløbet via enten banken, dankortet eller MobilePay, og det koster ofte intet ekstra.
Det kan dog være svært at finde pengene i budgettet, hvis beløbet er meget stort, og derfor har du også mulighed for at afdrage på beløbet. Det kan enten gøres med en direkte ordning, eller ved at beløbet indregnes i næste års skatteopgørelse. Det betyder med andre ord, at din skatteprocent hver måned kommer til at blive højere, fordi du skal betale ekstra i skat hver måned. Denne løsning kan for nogle være mere overkommelig, da det føles som om, at gælden bare forsvinder af sig selv.
Din skatteprocent påvirkes af din årsopgørelse
Alle danskere betaler skat, men der er stor forskel på, hvor meget vi hver især betaler. Det afhænger af blandt andet indkomstens og fradragenes størrelse, og hver måned betaler du et beløb af den skat, du skylder for hele året. Du kan med din forskudsopgørelse påvirke, hvor meget der skal betales i skat hver måned, men årsopgørelsen for året før spiller også en rolle.
Hvis SKAT kan se, at du har haft den samme årsopgørelse 2022 som årsopgørelse 21 og årsopgørelse 2020, vil disse tal bruges til at bedømme, hvad skatten fremover bør være. Det gør sig især gældende for danskere, der har en meget stabil økonomi. Hvis du derimod tjener mange penge ét år og meget få penge det næste år, bør du holde mere øje med din årsopgørelse og forskudsopgørelse.
Svært ved at forstå din årsopgørelse?
Som alt andet ved skat kan din årsopgørelse være en svær nød at knække. Der bruges mange termer og fagudtryk, som kan være svære at fatte, og du er ikke alene, hvis du er i tvivl om, hvordan SKAT er kommet frem til de specifikke beløb. Uanset om du skal have penge tilbage eller skylder penge til SKAT, kan det være svært at regne ud, hvordan regnestykket ser ud.
Du kan dog altid kontakte SKAT, hvis du har brug for hjælp. I Skattestyrelsen er der ansat mange fagkyndige, som har til opgave at svare på borgernes spørgsmål, og det gælder især også årsopgørelsen. Faktisk indsættes der ekstra mandskab hvert år ved den tid, hvor årsopgørelserne gøres tilgængelige, og det er simpelthen for at imødekomme det hav af spørgsmål, der sendes i deres retning.
Hvis du har brug for hjælp til din årsopgørelse, kan du derfor med fordel enten ringe eller skrive til SKAT. Du skal nok bare forberede dig på, at der kan være lang ventetid – især hvis du kontakter dem i den periode, hvor årsopgørelsen udkommer.
Forstå og ret din årsopgørelse
Når du får din årsopgørelse, har du heldigvis mulighed for at læse den igennem og rette i den. Det kan jo være, at SKAT har glemt at medregne et fradrag eller en donation, der får din restskat til at stige eller falde. Det er dit ansvar at gennemgå din årsopgørelse og finde ud af, om alt stemmer overens – det vil selvfølgelig også komme dig til gode, da du på den måde kan rette eventuelle misforståelser.
Det vigtigste, du skal holde øje med ved din årsopgørelse, er dine fradrag. Hvis du har husket at få fradrag for alt, du er berettiget til, kan du slippe for at betale alt for meget i skat.
Hvad er et fradrag?
Et fradrag er en andel af din indkomst, som du ikke behøver at betale skat af. I teorien skal vi altid betale skat af vores indkomst, men alle danskere har mulighed for at slippe for en del af den skatteomfattede indkomst. Jo højere dit samlede fradrag er, desto mindre skal du altså betale i skat.
Et simpelt eksempel kunne være, at du har en indkomst på 100.000 kroner om året. Din skatteprocent ligger på 40%, og derfor skal du af med 40.000 kroner i skat. Men lad os sige, at du har – af årsager vi kommer ind på senere –et samlet fradrag på for eksempel 20.000 kroner. Det betyder, at du ikke skal betale skat af 100.000, men derimod af 80.000 kroner. Og det betyder, at du kun skal betale 40% skat af 80.000, hvilket giver 32.000 kroner. I sidste ende vil du altså med dit fradrag skulle betale 8000 kroner mindre i skat, end hvis du ikke havde et fradrag, og skulle betale fuld skat.
Det får du fradrag for
Hvor højt dit samlede fradrag er, afhænger af mange forskellige ting. Alle danskere har et personligt fradrag, som før i tiden også blev omtalt som ”frikortet”. Du kan altså – uanset hvad – tjene et vist beløb penge hvert år, som du ikke behøver at betale skat af. Men fradraget kan blive endnu højere, hvis du for eksempel betaler kontingent til en fagforening eller en A-kasse, donerer penge til velgørenhed eller kører meget frem og tilbage mellem arbejdet.
Ofte bruges fradrag til at tilskynde danskerne til noget bestemt. Det kunne for eksempel være at arbejde noget mere, eller det kan være til at donere noget mere til velgørenhed. Du får altså en økonomisk gulerod, så snart du gør noget, der er fradragsberettiget.
Husk alle dine fradrag
Du har selv et stort ansvar for at huske dine fradrag. Selvom SKAT langt hen ad vejen nok skal opdage, at du betaler kontingent eller har et fast fuldtidsarbejde, så kan SKAT også misse nogle punkter. Hvis du for eksempel betaler månedligt til Røde Kors, bør du skrive det ind som et fradrag i din forskudsopgørelse, og hvis du har mere end 12 kilometers køretur til dit arbejde, bør du også jævnligt sikre dig, at det bliver talt med som et fradrag.
Når du endelig modtager din årsopgørelse, får du også mulighed for at dobbelttjekke, om alle dine fradrag skulle være talt med. Hvert år ligger SKAT inde med et million- eller milliardbeløb i fradrag, som danskerne har glemt at skrive ind i forskudsopgørelsen og dermed går glip af.
Husk især dit kørselsfradrag
Ét af de vigtigste og mest afgørende fradrag er kørselsfradraget. Den danske stat har et motto, der lyder: ”Det skal betale sig at arbejde, og det må aldrig koste penge at arbejde”. Det gør sig også gældende ved transporten, hvor det aldrig bør koste dig penge at tage på arbejde. Her har myndighederne også en ambition om at få danskerne til at arbejde mere i yderområderne, og derfor tildeles der fradrag for det antal kilometer, du kører hver dag.
Hvis du har mere end 12 kilometer til dit arbejde – og altså over 24 kilometer frem og tilbage på en dag – kan du få fradrag for hver kilometer, du kører. Hvad det eksakte tal er, ændrer sig fra år til år, men uanset hvad er der mange penge at hente ind her. SKAT kan dog ikke altid selv tjekke dette, og derfor er det vigtigt, at du dobbelttjekker dit kørselsfradrag – også kendt som ”befordringsgodtgørelse” eller ”befordringsfradrag” – på din årsopgørelse.
Ret din årsopgørelse ved hjemmearbejde
Danskerne arbejder mere hjemme end nogensinde, og det kan også påvirke din årsopgørelse. Hvis du for eksempel er derhjemme halvdelen af ugen, kører du eksempelvis ikke nær så meget frem og tilbage mellem din arbejdsplads, og det betyder, at du ikke er berettiget til at få kørselsfradrag for de dage.
Hvis du ved en fejl har tastet ind, at du er kørt på arbejde oftere, end du reelt set har, kan SKAT vurdere det til at være snyd, og det kan i sidste ende koste dig i din årsopgørelse. Du bør derfor løbende opdatere din forskudsopgørelse, og du bør sikre dig, at du får fradrag for det, du i virkeligheden bør få fradrag for.
Få flere fradrag som selvstændig
Én ting er, hvad du som lønmodtager kan få af fradrag. Noget helt andet er, hvad du som selvstændig kan trække fra i skat. Når du driver en virksomhed – for eksempel en enkeltmandsvirksomhed – er du nemlig berettiget til en del flere fradrag end de fleste. Det skyldes, at du i en virksomhed kun skal betale skat af det overskud du har haft, og overskuddet finder du ved at trække udgifterne fra indtægterne.
Det vil sige, at langt de meste, du bruger penge på i din virksomhed – det kan være hjemmekontor, udstyr, computer, mobilabonnement og transport til kunder – kan anses som værende en udgift, og dermed skal du trække det fra dit overskud. Udgifterne i en virksomhed fungerer på den måde ligesom fradrag, da den samlede skattemæssige indkomst falder.
Spørg en revisor til råds
Uanset om du er selvstændig eller lønmodtager, kan det i mange tilfælde betale sig at spørge en revisor til råds. En revisor er uddannet til at kunne forstå og håndtere andres økonomier, og en revisor kan ofte opdage indtægter og udgifter, du ikke vidste, du havde. Det samme gælder også fradrag; en revisor kan ofte kaste et enkelt blik på din årsopgørelse og udpege, hvad du har glemt at trække fra i skat.
Selvom en revisor kan være en dyr affære lige i øjeblikket, kan det altså vise sig på sigt at være en overskudsforretning. Ofte behøver en revisor ikke at bruge mange timer på din årsopgørelse, og det mulige overskud kan langt overstige udgiften.
Anvend en digital revisor
Du behøver heller ikke nødvendigvis at bruge en revisor af kød og blod. Der er i dag udviklet flere forskellige programmer på internettet, som med få klik kan køre hele din årsopgørelse igennem og spytte et ark ud med alle de ting, du kan optimere. Disse programmer indhenter oplysninger fra det offentlige, samtidig med at de stiller dig nogle spørgsmål til din personlige økonomi. Resultatet kan for eksempel være en god håndfuld fradrag, du ellers aldrig ville have tænkt over.
Digitale revisorer har indtil nu hjulpet mange danskere med at spare på skatten, og hvert år bliver de mere og mere intelligente. Du bør derfor allerede nu overveje, om en digital revisor kan hjælpe dig med din årsopgørelse – eller endda hjælpe dig løbende med din forskudsopgørelse.
Tilpas fradragene efter din situation
Det er forskelligt fra dansker til dansker, hvilke fradrag man kan få. Nogle har et meget højt samlet fradrag, mens andre stort set ikke kan trække noget fra i skat. Det handler om, hvem du er, hvad du arbejder med, hvor du er i landet, og hvad du prioriterer i dit liv. Og så handler det selvfølgelig også om at have næse for fradrag, så du ikke går glip af nogle penge i din årsopgørelse.
Med hjælp fra en revisor, SKAT eller de mange fora på internettet kan du sikkert opdage nogle flere mangler i din årsopgørelse, som kan komme dig til gode, inden det er for sent. Der er ofte fradrag, der bliver overset – såsom håndværkerfradrag og servicefradrag – og du bør altid dobbelttjekke din årsopgørelse.
Gå ikke glip af håndværkerfradrag
Ud over kørselsfradrag kan håndværkerfradraget også være en vigtig del af din forskudsopgørelse. Håndværkerfradraget er sat i verden af politikkerne for at øge incitamentet til at hyre en håndværker. Det kan for eksempel være, at du skal have bygget om i dit hus, og med et ekstra fradrag giver det bedre økonomisk mening at påbegynde projektet. Du sparer penge, håndværkeren får mere arbejde, og den danske stat kan overordnet set inkasserere mere i indtægterne.
Du skal selv ind og tjekke, hvordan situationen med håndværkerfradraget er, da det kan ændre sig fra år til år. Du kan dog være sikker på, at det ofte er de mere grønne projekter, du får størst fradrag for, og her er der tale om flere tusinde, du kan trække fra i skat.
Her kan du bruge håndværkerfradrag
Hvis du skal have lavet store ændringer i dit hjem eller i dit sommerhus, bør du kaste et ekstra blik på din forskudsopgørelse og din årsopgørelse. Det kan dreje sig om projekter som udskiftning af ruder, isolering af tag og ydermure, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Alt det, du kan få fradrag for, fremgår af en liste på Skattestyrelsens hjemmeside.
Det smarte ved håndværkerfradraget er også, at det er per person. Det vil altså sige, at hvis du bor sammen med en ægtefælle, kan I begge trække ydelsen fra i jeres årsopgørelse. Det kan snildt løbe op i mere end 20.000 kroner om året, som I kan trække fra i skat, og som I altså ikke behøver at betale skat af.
Hvis I er i tvivl om, hvilke håndværkerydelser I kan få fradrag for, kan I altid spørge håndværkerfirmaet til råds.
Spar penge på børnepasning og rengøring
Ud over håndværkerfradraget kan du også trække mange penge fra ved det såkaldte servicefradrag. Det dækker over alle de typer service, som du hører en tredjepart ind for at udføre. Det kan være alt lige fra at få passet børn, til rengøring i hjemmet og til havearbejde. Så længe arbejdet er udført af et professionelt firma med et CVR-nummer, kan du få fradrag for ydelsen.
Igen kan størrelsen på dette fradrag ændre sig fra år til, men det er ikke unormalt, at der er tale om 5000-10.000 kroner per år. Det vil altså sige, at det bliver en del billigere at få fikset haven eller rengjort hjemmet, da du kan trække det fra i skat og nedbringe det beløb, du reelt set skal betale skat af.
Få fradrag for dine firmature
Bliver du ofte sendt ud i landet – eller endda ud i verden – af dit firma? Så er der en god chance for, at der er penge at hente i din årsopgørelse. Du kan nemlig få fradrag for de udgifter du har, når du bliver sendt på en rejse af dit firma, der varer mere end 24 timer. Det vil altså sige, at hvis du sendes afsted på forretningsrejse til Tokyo og skal være der i nogle dage, kan du trække udgifterne til kost og logi fra i din samlede skat.
Beløbets omfang kan variere, men der er ofte tale om mellem 100-200 kroner per døgn. Det gælder uanset, om du rent faktisk har haft nogle udgifter eller ej. Ofte kan virksomheden selv finde på at dække alle dine udgifter – alt lige fra mad, drikke, overnatning og en kop kaffe i lufthavnen – men du kan alligevel trække et bestemt beløb fra som fradrag hvert døgn, du er udsendt. Det kan med andre ord være en klar overskudsforretning at drage ud i den store verden på forretningseventyr.
Få fradrag for dit gode hjerte
Er du typen, der hvert år sender en kærlig tanke og en generøs pengedonation afsted til et velgørende formål? Ja, så kan du faktisk få mere ud af det end bare en varm fornemmelse i kroppen. I Danmark tilskynder vi nemlig velgørenhed, og derfor er det muligt at trække mange donationer fra i skat. Hvis du for eksempel har overført et beløb til Kræftens Bekæmpelse eller Røde Kors, kan dette beløb trækkes fra i din årsopgørelse.
Du skal dog selv dobbelttjekke, om den bestemte organisation er fradragsberettiget. Det kan du ofte tjekke inde på organisationens egen hjemmeside. Og så skal du også kigge din årsopgørelse godt efter, da organisationerne ikke altid husker at indberette din donation til SKAT. Du har selv mulighed for at ændre i beløbet i din forskudsopgørelse og i din årsopgørelse – du skal bare kunne dokumentere, at du rent faktisk har udført den godhjertede handling.
Få fradrag for din gæld
Det lyder måske lidt kontraintuitivt, men det er faktisk muligt at tjene lidt penge på at have gæld. Når du stifter gæld, vil der ofte følge renter med, og de kan være ubehagelige at skulle betale for hvert år. Men i Danmark kan du få fradrag for renterne. Det betyder, at hver gang du har et betalt et beløb for din gæld, kan dette trækkes fra i skat. Der skal dog understreges, at det kun er renterne, og ikke selve gælden, du får fradrag for.
Du kan også fradrag for stiftelsesprovision, hvis løbetiden er under to år. Du skal dog dobbelttjekke skattereglerne i dette tilfælde, da der er nogle særlige vilkår, du skal kende til.
Få fradrag for ind pension
Der findes mange forskellige måder, du kan sikre din fremtid på; firmapension, aldersopsparing, lønforsikring osv. Men der er også indført en smart pensionsfinte, som kaldes ratepension. Her kan du hvert år indbetale et afgrænset beløb, som du så får udbetalt i rater fra den dag, du går på pension.
Det smarte ved ratepensionen er dog, at du kan få fradrag for hvert beløb, du overfører. Hvis fradragsgrænsen ligger på 57.200 kroner, ja, så kan du trække hele dette beløb fra i din årlige skat.
Det er et forholdsvist stort beløb, du kan spare dig selv for, og du bør derfor overveje din pensionsordning, når du modtager din årsopgørelse. Måske er det på tide at lægge lidt ekstra af til fremtiden, så du i nutiden kan nyde godt af det høje fradrag ved en ratepension?
Dobbelttjek dine investeringer
Der er muligvis også nogle ekstra fradrag at hente hjem, hvis du dobbelttjekker dine investeringer i din årsopgørelse. SKAT modtager helt automatisk alle oplysninger om dine aktier og værdipapirer, hvis du handler gennem en godkendt børs. Men det er ikke altid, at SKAT helt har styr på, hvor meget du egentligt har tabt og vundet.
Du skal altid betale skat af det overskud, du får fra dine investeringer. Omvendt – hvis det har været et virkelig hårdt år med mange tab – kan du få fradrag for dit underskud. Den danske regering vil gerne tilskynde, at danskerne satser mere på investeringer, og derfor kan du også mindske dit tab ved at taste underskuddet korrekt ind i din forskudsopgørelse og i din årsopgørelse.
Hvornår kan du se årsopgørelse?
Da skattemyndighederne skal have god mulighed for at indsamle alle relevante oplysninger om danskerne og ud fra det regne årsopgørelsen sammen, skal du lidt ind i det nye år, før du rent faktisk kan se din årsopgørelse. Der bliver typisk åbnet op for, at du kan se din årsopgørelse i midten af marts, så du kan allerede nu sætte en reminder i din kalender.
På samme tid skal du også holde øje med, hvornår fristen for at rettet i din forskudsopgørelse er. Du kan nemlig ikke se og rette i din forskudsopgørelse hele året rundt. Når du nærmer dig afslutningen, ofte i november, lukker SKAT ned for adgangen til forskudsopgørelsen, og så er det bare ærgerligt, hvis du manglede at dobbelttjekke noget.
Naviger rundt i skattejunglen
Der er aldrig nogen, der har påstået, at det skulle være nemt at navigere rundt i skattejunglen. Det kan være svært i det hele taget bare at finde sin årsopgørelse eller forskudsopgørelse. Du skal nemlig igennem flere portaler om adgangsformularer, før du kan få adgang til dine personlige skatteoplysninger. Og ofte kan ventetiden være streng, hvis mange danskere på én gang har besluttet sig for at tjekke deres skat.
Du kan gøre det nemt for dig selv, hvis du bogmærker dén bestemte side på nettet, hvor du logger dig ind på skattemyndighedernes hjemmeside. De fleste browsere har en funktion, hvor du kan gemme en side og oprette en genvej i fanen på browseren. Du skal dog bare være bevidst om, at du altid skal gennemgå en totrinsgodkendelse – altså for eksempel NemID eller MitID – da myndighederne er meget fokuserede på at beskytte dine personlige oplysninger.
Svært ved at få adgang til din årsopgørelse?
Nogle gange kan det føles stort set umuligt at få adgang til sin årsopgørelse. Det kan skyldes flere ting, og det er ikke nødvendigvis dig, der er problemet. Ofte har skattemyndighederne bøvl med deres it-systemer, og mange gange kan MitID og NemID være gået ned i en periode.
Hvis du føler, at fejlen ligger hos dig – hvis du for eksempel ikke kan huske din adgangskode eller har mistet din mobil – kan du altid kontakte skattemyndighederne. Her er der ansat et større team, som har til opgave at hjælpe danskerne med at få adgang til deres personlige skatteoplysninger. Du kan enten ringe til SKAT eller skrive en sikker mail til dem – det kræver bare, at du har mulighed for at kunne tilgå Skattestyrelsens hjemmeside. Hvis dén også er nede, bør du i stedet overveje at kontakte Borgerservice for at finde ud af, hvilke muligheder du så har.
Optimer din økonomi med smarte tips
Når det kommer til at optimere din årsopgørelse, er der mange fradrag, du kan gøre brug af. Jo mere du har styr på fradragene, desto mere kan du trække fra i skat, og desto mindre behøver du rent faktisk at betale i skat hvert år. Du skal derfor ikke være bange for eksempelvis at køre meget på arbejde, hyre håndværkere ind, få passet dine børn, donere til velgørenhed eller indbetale til din ratepension. Det handler ikke om at snyde SKAT – det handler om at optimere din egen økonomi.
Men det kan du også gøre på andre måder end at fokusere på fradrag. Der er faktisk mange muligheder for at optimere din økonomi i det daglige, så dit overskud bliver større og større år for år. Her får du nogle ideer, der berører alt lige fra at spare mere, tjene mere og investere mere.
God økonomi handler om balance
Først og fremmest kan vi starte ud med, hvad der overhovedet menes med ”god økonomi”. Selve ordet ”økonomi” kommer fra det græske og kan nogenlunde oversættes til ”balance i husholdningen”. Altså at der er balance i, hvad man tjener, og hvad man bruger af penge. Hvis der er en positiv balance, tjener du mere, end du bruger, og hvis den er negativ, forbruger du altså mere, end du kan nå at tjene ind.
Du vil selvfølgelig altid gå efter at have en positiv balance i din økonomi. Det gør hverdagen nemmere, og så vil du formentligt heller ikke løbe ind i problemer med din årsopgørelse, hvis du har styr på indtægter og udgifter lige fra starten.
Kast et realistisk blik på dit budget
Det første du skal gøre, hvis du vil skabe balance i din økonomi, er at kaste et kritisk og realistisk blik på dit budget. Alle mennesker bør have et budget for, hvor meget de tjener, og hvor meget der ryger ud af bankkontoen igen. Et budget skal dermed indeholde alle faste indtægter og udgifter, og i sidste ende bør det give et retvisende billede af, hvor mange penge der er i overskud ved slutningen af en måned.
Med et budget kan du nemmere få et overblik over din økonomi, og du kan finde ud af, om det hele spiller, eller om du enten skal øge dine indtægter eller mindske dine udgifter. Da det ofte er sværere at øge indkomsten, giver det i langt de fleste tilfælde god mening at skære ned på udgifterne, så der sidst på måneden kan lægges lidt ekstra penge til side.
Det bør dit budget indeholde
At udforme et budget består faktisk af to faser; i den første fase skal du opridse, hvordan din økonomi virkelig er, for bagefter i anden fase at kunne illustrere, hvordan du ønsker, din økonomi bliver fremover. Derfor skal du være ærlig med dig selv om, hvad du reelt set tjener og forbruger i løbet af en måned.
Du skal lave plads i dit oprids til både faste indtægter og udgifter samt det løse. Det vil altså sige, at hvis du har et fuldtidsarbejde, bør den faste månedlige indkomst – efter skat – fremgå i toppen af budgettet. Blandt udgifterne bør du opridse alle de faste posteringer som for eksempel husleje, vand, varme, el, forsikringer, TV-pakke, abonnementer, fitmedlemskab og så videre. Hvis du har en nogenlunde ide om, hvad du bruger på dagligvarer hver måned, bør du også skrive dette tal ned.
Du kan nu trække de samlede udgifter fra dine samlede indtægter, og resultatet her er det råderum, du har hver måned. Hvis den er positiv, er der balance, og hvis den er negativ, skal du gøre dig nogle overvejelser om, hvad der kan ændres.
Minimer dine udgifter
Det nemmeste er ofte at kaste et kritisk blik på udgifterne. Mange oplever, at når der først ligger et budget sort på hvidt, er det nemmere at gennemskue, hvad der kan skæres fra. Det er typisk sådan noget som abonnementer og fornødenheder, der trækker flere penge ud af kontoen end først antaget. Du kan med fordel noterer dig alt det, som er nødvendigt – for eksempel husleje, varme, el, internet – og så bagefter notere dig alt det, der er rart at have. Men som ikke er nødvendigt at have.
Herfra er der ikke andet at gøre end at gå kritisk til værks og skære alt det fra, som kan undværes i dagligdagen. Ofte er det også muligt at finde billigere alternativer, og du kan med fordel undersøge, om du kan indhente tilbud på for eksempel el og internet andre steder end din nuværende udbydere.
Formålet er at reducere dine udgifter, så dit overskud bliver større. På den måde behøver du heller ikke at ændre meget i din årsopgørelse, da dine egne personlige udgifter som sådan ikke påvirker, hvor meget du skal betale i skat – udover udgifter som kontingent og donationer, som du kan få fradrag for.
Find billigere forsikringer og a-kasse
Noget af det, der koster mest i løbet af en måned, er forsikringer, fagforening og a-kasse. Det er nødvendige foranstaltninger, der sikrer dig tryghed i hverdagen, men det kan også grave et dybt hul i din pengepung. Især hvis du ikke har valgt de bedste priser.
Der er nemlig stor forskel på, hvad en forsikring, en fagforening og en a-kasse koster. Der er næsten altid et billigere alternativ derude, der kan tilbyde det samme. Og ellers er det også tit muligt at forhandle sig til en bedre pris ved den nuværende udbyder.
Det giver altså god mening at fatte knoglen og spørge efter dine muligheder. Det kræver selvfølgelig, at du er klar til at forhandle, men hvis dit forsikringsselskab, fagforening eller a-kasse frygter, at du kan finde på at skifte over til en konkurrent, er der nok en god sandsynlighed for en bedre pris.
Øg dine indtægter
Hvis du virkelig sætter pris på alt det, du har i dit liv – hvis du ikke har lyst til at mindske dine udgifter – kan du også overveje, om du kan øge dine indtægter. Hvis indtægten stiger, men udgifterne er de samme, vil du sidst på måneden stadig opnå et større overskud end før.
Mange tror, at det er umuligt at ændre på sin livssituation, når man først har fundet sig et fuldtidsjob. Du kan selvfølgelig altid forhandle om din løn, blive forfremmet eller finde et bedre betalt job, men de muligheder hænger ikke ligefrem på træerne.
Heldigvis er der også andre veje at gå. Faktisk har det i den moderne og digitale tidsalder aldrig været nemmere at finde alternative indtægtskilder. Du kan sagtens have dit normale fuldtidsarbejde, samtidig med at du tjener ekstra penge på siden.
Start et sidehustle
Sidehustles er et fænomen, som bliver mere og mere udbredt i Danmark. Det har altid været muligt at tjene ekstra penge ved siden af sit fuldtidsarbejde, men med internettet er det blevet nemmere end nogensinde før. Der findes talrige muligheder i den digitale verden, hvor du kan sælge produkter online eller udføre simple kreative opgaver. Der er vokset en hel økonomi op, som centrerer sig om det arbejde, du kan udføre komfortabelt hjemme foran din computerskærm.
Det behøver heller ikke at være tidskrævende at starte en sidehustle. Der findes mange fora og hjemmesider, som præsenter dig for forskellige ideer, og du kan allerede i dag prøve kræfter med et sidehustle. Ideen er, at denne ekstra indtægtskilde skal supplere dit fuldtidsarbejde, så du i sidste ende kan hive endnu flere penge ind på bankkontoen.
Noter din ekstra indtægt i årsopgørelsen
Hvis du vælger at øge din indtægt, skal du huske, at det kan påvirke din årsopgørelse. Du skal jo betale skat af alt det arbejde, du udfører, og derfor er det også vigtigt, at du løbende justerer dine indtægter i din forskudsopgørelse.
Hvis du har et sidehustle, kan det for eksempel være, at du modtager betaling i form af honorar. Der er et selvstændigt felt i din forskudsopgørelse, hvor du kan indtaste honorarer og B-indkomst, og det påvirker i sidste ende, hvor høj din skatteprocent bliver.
Hvis du glemmer at tilføje dine ekstra indtægter i din forskudsopgørelse, vil det ramme dig negativt i din årsopgørelse. SKAT skal nok altid finde ud af, hvad du tjener, og hvor du får dine penge fra, og i sidste ende kan du stå med en stor restskat, der skal betales til SKAT.
Invester nemt i aktier
Hvis du har haft held med at mindske dine udgifter eller forøge dine indtægter – og indberettet det korrekt i din forskudsopgørelse – vil du formentligt have et større råderum sidst på måneden. Disse ekstra penge kan du enten lægge til side i en opsparing, eller du kan vælge den endnu smartere løsning; at investere pengene.
Den danske økonomi er ofte præget af inflation i en eller anden grad, og det betyder, at penge, der bare står og venter i banken, med tiden vil blive mindre og mindre værd. Hvis du til gengæld investerer dine penge, kan du modarbejde inflationen og endda opnå et langt større overskud, end du ellers ville have haft.
Det har aldrig været så nemt som i dag at investere sine penge. Du kan med få klik oprette et en konto og et depot ved en digitale børsmægler, og fra din mobil kan du uden problemer investere i både store og små firmaer. Når du køber aktier, køber du en lille andel af en virksomhed, og hvis det går den godt, vil dine penge også stige. Det kan snildt ende ud i et stort overskud, der kun vil stige og stige år for år.
Invester smart, sikkert og bredt
Du behøver ikke at være nogen investeringsguru for at kunne tjene penge på dine aktier. Langt de fleste danskere vælger den nemme og sikre løsning, der hedder ”passive indeksfonde”. I stedet for at investere dine penge i enkelte aktier, hvor det ofte kræver et større kendskab til den enkelte virksomheds økonomi og fremtidsplaner, kan du investere dine penge mere bredt. Når du investerer i en indeksfond, spreder du dine penge ud på mange forskellige virksomheder på én gang. Når det går godt for markedet, går det også godt for dine penge, og der er meget lille risiko for, at du rent faktisk kan tabe pengene.
Omvendt vil overskuddet heller ikke føles så stort i starten; du vil formentligt ikke se en større stigning end 4-7% per år. Men bare en stigning på 4% kan i løbet af en årrække gøre en kæmpe forskel for din økonomi.
Renters-rente-effekten er din bedste ven
Mange satser nemlig på dét, der hedder ”renters-rente-effekten”. Det går kort sagt ud på, at dine penge konstant arbejder for dig og vokser hurtigere og hurtigere. Hvad der det første år kan være en lille stigning på 4%, vil næste år blive en anelse højere, da der lægges 4% ekstra oveni den første stigning.
Las os tage et eksempel: Hvis du investerer 100 kroner i en passiv indeksfond, og den stiger med 4% på et år, vil du have tjent 4 kroner. Altså din investering ligger nu på 104 kroner. Hvis der næste år igen er en stigning på 4%, vil det altså være 4% af 104 kroner. Det giver 108,16 kr. Næste år igen vil du være oppe på 112,49 kroner.
Stille og roligt vil renters-rente-effekten gøre din investering mere og mere værd, og i løbet af en årrække vil du hvert år kunne hive et stort beløb hjem på din oprindeligt beskedne investering.
Aktier giver næsten altid overskud
Hvis du kigger på aktiemarkedet de sidste 30-40 år, vil der være en klar tendens: Det giver altid overskud at investere sin penge. Selvom der kan være år, hvor markederne falder – og selvom der endda kan være deciderede kriser i hele verden – har aktiemarkederne altid vendt stærkt tilbage. Hvis du investerede sølle 100 kroner for 40 år siden, kunne du leve godt af dét overskud i dag.
Derfor giver det også mening at overveje de passive indeksfonde. Indeksfonde følger nemlig markedets udvikling, og hvis én virksomhed går konkurs, har du heldigvis også dine penge i mange andre virksomheder gennem indeksfonden. Historisk set er der størst sandsynlighed for, at markederne kun stiger og stiger, og det er derfor næsten umuligt for dig ikke at forvandle et lille beløb i dag til et kæmpe beløb om 10-20 år.
Husk dine aktier i årsopgørelsen
Hvis du investerer dine penge, skal du huske at holde øje med din årsopgørelse. Som alt andet skal du betale skat af et eventuelt overskud, og du kan hurtigt skylde mange penge til SKAT, hvis dine aktier ikke er korrekt noteret i forskudsopgørelsen.
I langt de fleste tilfælde betaler du dog først skat, når du realiserer din gevinst. Det betyder, at du først har et overskud, når du rent faktisk har solgt dine aktier, og pengene er strøget ind på din bankkonto. Nogle gange kan du dog også bliver beskattet, mens du ejer aktier – det gør sig gældende ved eksempelvis lagerbeskatning – og her er det vigtigt, at SKAT får disse tal løbende.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal beskattes, og hvad der skal stå i din forskudsopgørelse, kan du altid rette henvendelse til Skattestyrelsens medarbejdere.
Hold styr på din økonomi og din årsopgørelse
I sidste ende er det enkle råd, at du altid bør have styr på din økonomi. Du skal kende dit budget, dine indtægter og udgifter. Du skal investere dine penge smart. Du skal udnytte de mange fradrag, der kan være i løbet af et år. Og så skal du løbende sikre dig, at din forskudsopgørelse stemmer overens med din virkelighed.
Det vil i sidste ende føre til, at der ikke gemmer sig nogle grumme overraskelser, når årsopgørelsen frigives. Du kan altså med ro i maven klikke dig ind på Skattestyrelsens hjemmeside og fryde dig over, at du har styr på din økonomi, og at skattemyndighederne ikke har nogen grund til at sende det mistænksomme blikke.
Det vil både give en større ro i dagligdagen, mere overskud til at forfølge dine interesser, og bedre mulighed for at investere i din fremtid.